TYRKISK BAD

Mens du ligger på den opvarmede Hamamsten, bliver din krop skrubbet med en handske, hvorved døde hudceller fjernes. Herefter masseres hele kroppen let med sæbeskum fra tyrkisk lanolinsæbe, og din hud bliver ren, glat og ny! Der udleveres en afsluttende bodycreme.

Denne behandling tilbydes ikke til gravide.

Varighed: 35-40 minutter

Pris: 595 kr.

ægyptisk bad, sydthy kurbad

ÆGYPTISK BAD

Forkæl dig selv med et varmt aromabad. Dette giver dig mulighed for at slappe af og få kroppen tilbage i balance. Her ligger du i et badekar med selvvalgt aroma, nyder lidt frugt og et glas vin, imens du slapper af til dæmpet musik. Vores personale ligger en nærende og beroligende ansigtsmaske på dig ved behandlingens start. Aromabade gavner ikke kun huden, de giver også velvære for krop og sjæl!

Varighed: 30 minutter

Pris: 375 kr.

HOTSTONE

Unik behandling, som anbefales ved høj stress, massive spændinger eller som ren velvære. Behandlingen starter med, at du ligger på ryggen med varme lavasten under dig, og du mærker hurtigt, hvordan din krop bliver varmet op. Mens du ligger på stenene masseres du blidt med varme sten med helt specielle massageteknikker på ben, arme, krop og ansigt.

Behandlingen afsluttes med massage på ryggen. Efter behandlingen vil du opleve en dyb afslapning.

Denne behandling tilbydes ikke gravide.

Varighed: 60 minutter

Pris: 895 kr.

Wellness Yourself

Gør sanseoplevelsen total med denne “gør-det-selv-pakke” bestående af fire skønne MEDEX-produkter.

Skrubbesalt til peeling: Velduftende skrubbesalt med rensende effekt på huden. Til brug i biosauna.

Kropsmaske: Lavendula kropsmaske med afslappende og opstrammende virkning. Masken indeholder mineraler og vitaminer, som efterlader huden blød og glat. Til brug i biosaunaen.

Ansigtsmaske: Beroligende ansigtsmaske, der plejer og giver fugt til din hud.

Bodymilk: Fugtigheds- og næringsgivende bodymilk, som holder huden i optimal fugtbalance.

Et produkt koster 35 kr. Hele sættet bestående af fire produkter kan købes for 105 kr. Pakken købes i receptionen og kræver ingen tidsbestilling.